Øvelser
Denne øvelse handler om at hæve perspektivet fra solar plexus til hjerte. Den er god at bruge, når du føler dig fastlåst i en reaktion, en situation eller en konflikt. Den kan evt. laves sammen med din partner, hvis I har en udfordring mellem jer. Da sidder I over for hinanden og laver meditationen og deler bagefter jeres oplevelse.
1 | Begynd med ro Luk øjnene og fokuser på dit åndedræt. Lad det falde til ro uden at forcere. |
2 | Centrer i solar plexus Se din aktuelle udfordring for dig. Lad alle de emotioner og tanker, som den rummer, komme frem. Registrer dem, men undlad at forfølge og dyrke dem. Lad billedet udfolde sig så meget som muligt, så alt bliver synligt for dig |
3 | Bevæg dig på vejrtrækningen mellem solar plexus og hjerte Slip udfordringen og bevæg dig nu de 10 cm mellem solar plexus og hjerte i takt med din vejrtrækning. Lad til sidst din opmærksomhed lande i hjertechakraet. |
4 | Træk vejret gennem hjertet Forestil dig at din vejrtrækning bevæger sig ind og ud gennem hjertet. Bliv ved, til du mærker en aktivering (varme, sitren, pres eller andet) af hjertet. |
5 | Se udfordringen fra hjertet Kig nu igen på din udfordring, denne gang ud fra din centrering i hjertet. Måske ser noget anderledes ud? Måske kan du bedre mærke, hvad der vil være rigtigt for dig at gøre? Måske kan du se, hvor du kammer over og lægger ekstra i vægtskålen? |
Læs mere om hvorfor man skal øve sig i at løfte perspektivet til hjertet her:
▸Fra solar plexus til hjerte
Hæv perspektivet til hjertet