Øvelse: Gøre dig klar til energimæssig tantra 

En godt udgangspunkt for energimæssig udveksling med et andet menneske er en god kontakt til dit æteriske lag. Dette lag kan vitaliseres og bevidstgøres gennem følgende øvelse, som er en meditation og åndedrætøvelse.

Meditation 

Lav punkterne i rækkefølge eller som selvstændige punkter, alt efter hvad der virker bedst for dig.  

  1. Kontakt dit åndedræt og lad opmærksomheden bevæge sig op og ned i din lodrette akse. 
  2. Centrer i jordpunktet og gå på indånding fra bunden af din krop/jordpunkt til dit harachakra og på udånding lader du energien risle ned over din underkrop.
  3. Centrer i jordpunktet og gå på indånding fra bunden af din krop/jordpunkt til dit hjertechakra og på udånding lader du energien risle ned over din over- og underkrop.
  4. Centrer i jordpunktet og går på indånding fra bunden af din krop/jordpunkt til dit kronechakra og på udånding lader du energien risle ned over hele din krop.

Øvelse: Kraftfuld ligeværd   

  1. Stå over for hinanden med parallelle brystkasser og lidt forskudt i forhold til hinanden. Begge har let spredte og let bøjede ben og kontakt til et dybt åndedræt. 
  2. Læg de to højre hænders håndflader lodret mod hinanden ( ikke gribe om dem), mens I har øjenkontakt og mærker vejrtrækningen, og det fortsætter I med hele øvelsen igennem.
  3. Centrer i hara.
  4. Lad energien bevæge sig fra hara ned til jordpunktet.
  5. Lad energien bevæge sig fra hara og op til essenspunktet.
  6. Begynd at øge presset mod partnerens håndflade. opgaven er ikke at vinde, men at registrere dels styrkeforholdet, dels energiopbygningen mellem jer. Den stærkeste bruger derfor sin kraft i det omfang, der skal til, for at den anden kan være med.   
  7. Mærk efter hvad der sker i dig selv og imellem jer. Brug evt. venstre hånd til at markere og kommunikere med ved f.eks at holde den ud for de kropsområder og chakra, du mærker bliver aktiveret i dig selv.
  8. Slip kontakten, når I synes, tiden er til det ryst kroppen og gentag øvelsen med den anden hånd.
Øvelser i energimæssig tantra
Tagget på: