Viden om

Hjertevarme eller hjerteklarhed? Hvad vil du helst have? Mange af os vil nok gerne have begge dele. Men vil man for alvor ind i tantra, må man se konfronterende på sin higen efter den første: efter varme, støtte og anerkendelse. Det kan nemlig holde én fast i solar plexus, når man i virkeligheden ville gøre klogt i at slippe og se mere klart på situationen. For det kan hjertet også. Det er det måske bedst til!

At flytte sin centrering fra solar plexus til hjerte er et vigtigt projekt for mange mennesker i disse år. Ja, der er faktisk tale om et kollektivt skridt, som er i bevægelse “as we speak”. Bevægelsen blev først omtalt (i hvert fald med disse formuleringer) i Anne Sophie Jørgensens bog “Lodret menneske i en vandret verden” fra 2003.

Da bevægelsen fra solar plexus til hjerte også er et centralt tema i moderne tantra, dykker vi dybere ned i emnet her.

Du kan også læse om en mand, der netop har arbejdet tantrisk med at bevæge sig fra solar plexus til hjerte:
Jeg ville ikke leve i solar plexus’ vold mere

Solar plexus’ bagside…

Solar plexus er det chakra, som generelt er mest knyttet til jeget. Det står for at producere emotioner, projektioner og bindinger til andre mennesker, situationer og reaktionsmønstre. Det er derfor, vi oplever spændinger i solar plexus, når vi er spundet ind i jalousi, foragt, forelskelse, vrede eller mere-/mindreværd.

Solar plexus kan skabe et net eller et spind omkring os – et net, som sædvanligvis er spundet af emotioner plus de mentale vurderinger, vi lægger ned over dem. Spindet bliver de briller, vi ser verden igennem, og når der kommer en påvirkning udefra, filtreres den gennem spindet. Og så kommer vi med en reaktion, som ofte er automatiseret, og som handler om, hvad vi har lært at gøre for at overleve – fysisk og psykisk.

Det lyder jo ikke så rart, men det er virkeligheden for mange mennesker. Og hvis man har spundet sit spind, så det er velfungerende, kan man sagtens have et velfungerende liv. Man kan opleve at have en masse positive kontakter med mennesker, som man på mange måder er enig med, og man kan have sjov ud af at skabe debat og meninger i forhold til dem, man er uenig med.

Men for mange er spindet med til at trække dem ind i angst, depression og stress. Det er faktisk vores påstand, at det mentalt-emotionelle spind kan ses som en hovedårsag til meget af den lidelse, der findes i den vestlige verden. Det skyldes, at negative emotioner har en tendens til at gå i selvsving og skabe mere fra samme skuffe. Og så sidder man fast og kan ikke se sig vej ud af det.

…og solside

Ovenstående er bagsiden ved solar plexus. Og fordi den findes, forsøger mange at modgå den ved at dyrke solsiden. Solsiden handler om positive emotioner. Dvs. alt det, der føles godt og rart, “rigtigt i maven”, bekræftende og positivt. Man kan f.eks. se det i tanken om at erstatte negative tanker med positive bekræftelser. De positive får os jo til at have det rarere. Men samtidig kan det blive en kamp uden lige at opretholde et positivt filter, hvis det inde bag overfladen bobler med raseri, sorg eller frustration, som man har lært, at man ikke må mærke.

Og vi er så vant til, at solar plexus er central i vores kontakt med andre mennesker, at vi har decideret svært ved at forstå, hvordan en kontakt kan opleves uden solar plexus’ mellemkomst. Med mindre man har erfaret det.

Vi er så vant til at gå efter solar plexus’ solside som løsning på bagsiden, at det kræver at alvorligt fokusskifte at kigge efter hjertet.

Rigtig, rigtig meget af det, vi tror er kærlighed, er i virkeligheden positive emotioner. Rigtig meget af det, der føles “godt og rart” er i virkeligheden ikke godt for os. Det er bare der, hvor vores jeg helst vil være.

Den kollektive misforståelse I Pointen er: Den kollektive misforståelse II
Vi har en kollektiv tendens til fejlagtigt at forveksle solar plexus’ solside med hjertet Vi forstår ikke hjertet, vi trænger til en ny forståelse Vi kan ikke finde ud af at skelne mellem hjertets kvaliteter og solar plexus’ positive emotioner

Vi forstår solar plexus, og så tror vi, at hjertet er det samme, bare lidt bedre. Men det er det ikke. Det er en helt anden boldgade, et kvantespring fra solar plexus. Hjertets præmisser er nogle helt andre. Det er hverken varmt eller koldt, rart eller ubehageligt.

Hjertets klarhed

Hvis hjertet kun kunne udfolde sig i det rare og varme, hvordan kan der så komme kærlighed i det kolde og ubehagelige? Det kan der kun, hvis hjertet også kan udfolde sig her.

Hjertet er først og fremmest neutralt. Ud fra hjertet kan man se tingene, som de er, og det er jo ikke altid skønt hele vejen rundt. Det er bare.

Hjertet kan måske se, hvor nogen er i klemme, hvor virkeligheden bliver fordrejet, eller hvor der bliver skabt lidelse. Og kan man se det med sit hjerte, kan man også opleve det som tvingende nødvendigt at gøre noget ved det. Derfor kan det være nødvendigt at sige noget om dét, som er ubehageligt. Og hvis man er tilstrækkeligt til stede i hjertet på den her måde, kan det siges med medfølelse, fordi hjertet også kan se, at vi er i samme båd, vi er mennesker med nogle besværligheder. Så føler man med den anden, uden at situationen bliver sløret eller sammenblandet.

Hvis man er sammen med et menneske, som har en stærk kontakt til sit hjerte, kan man altså ikke regne med, at alt, hvad der kommer ud af munden på ham/hende, vil føles rart. Nogle gange føles det måske bare. Eller det føles, som om nogle ubehagelige, men rigtige ting siges med en følelse af, at man basalt set har lov at være her alligevel.

HJERTET    

SOLAR PLEXUS’ SOL-SIDE

PERSONLIG + KOLLEKTIV KÆRLIGHED
FORELSKELSE, BESÆTTELSE, FASCINATION, POSITIVE EMOTIONER
KLARHED
VARME
HENGIVELSE
BETINGELSER
INDSIGT I LIDELSEN
FORSTÅELSE, OPBAKNING
MEDFØLELSE SAMMENBLANDING AF FØLELSER
FRIHED
BINDINGER, PROJEKTER, AFHÆNGIGHED
KONTAKT
POSITIVE PROJEKTIONER
SER DET, SOM ER
SER DET POSITIVE, ENIGHEDEN
KAN SIGE GRIMME TING
KAN KUN SIGE DET GODE OG POSITIVE
KONFRONTERENDE
STØTTENDE
SPEJL
BEKRÆFTELSE
NEUTRAL
ANERKENDENDE
FORNEMMELSE FOR DE FÆLLES GRUNDVILKÅR
FORNEMMELSE FOR DE FÆLLES EMOTIONER

Vi skulle bare have lært det som barn

Nu er det ikke sådan, at hjertet så er det eneste rigtige. Solar plexus er en helt naturlig del af det at være menneske. Problemet er, at solar plexus har fået lov at sætte dagsordenen for alt, alt for meget. Solar plexus trænger til at blive sat på plads, og det skal hjertets perspektiv gøre.

Sagt på en anden måde, så hører solar plexus barndom og ungdom til. Det er her, det skal fylde rigtig meget – og det gør det også! – fordi dette chakras kvaliteter skal indlæres i den periode. Når det er lært, bliver emotioner og ego til redskaber, som et voksent menneske kan benytte sig af i forskellige situationer alt efter behov – og slippe igen. Det er bare tit i vores kultur, at den læringsperiode bliver forvansket af dårlige vilkår, og derfor fylder tingene for meget i voksenlivet. Det bliver ikke lært.

How to?

Når man skal lave et bevidsthedsmæssigt skifte, giver det ikke mening at forsøge at gennemføre det med vold og magt. Et skifte opstår, fordi ti-øren er faldet, timingen er rigtig, og man vælger at give slip.

At bevæge sig fra solar plexus op i hjertet forudsætter, at man først er villig til at se på det, der sker i solar plexus. Hvis man har besluttet, at alt, hvad der føles negativt eller ubehagligt er forkert, så bliver det svært at komme videre. Man er nødt til at begynde med at se, hvor man står.

Tantraforum.dk har her fremstillet en fremgangsmåde for dig, der gerne vil videre og ud af solar plexus’ snærende bånd. Eller som gerne vil slippe en lidelse:

1 Du har nået en grænse
Du vil ikke mere. Du er færdig med at producere denne lidelse for dig selv. Du har forstået, hvilken skade den gør. Du er klar til at tage de nødvendige skridt, dvs. timingen er på plads.
2 Accepter hvor du er
Man kan aldrig flytte sig med det udgangspunkt, at man hellere ville være et andet sted end der, hvor man er. Hvis du lige nu er syltet ind i emotioner, så accepter at det er sådan. Lad være med at sige at de skal gå væk eller burde være anderledes. De er, som de er. Se på dig selv i din aktuelle tilstand med kærlighed – ikke med fordømmelse.
3 Gør dig klart, at det er dig, der vælger
Du er ikke fastholdt af en overnaturlig magt, der tvinger dig ind i en bestemt bevidsthedstilstand. Nogle reaktioner er allerede sket, og du sidder med resulaterne af dem. Men det er DIG der vælger, hvad du stiller op med dem.
4 Giv slip
Tag en indånding og giv slip når du ånder ud. Ånd evt. ind og ud gennem det chakra, hvor du oplever ubehag. Lad uroen, emotionerne, tankerne og spændingerne forlade dig. Det tager måske tid eller flere omgange eller mange dage. Men det er altid i din magt at vælge at give slip. Mange kan have glæde af øvelser, metoder, teknikker og mantraer, som hjælper til at give slip. Du kan f.eks. fortsætte med øvelsen herunder.

Hæv perspektivet til hjertet

Fra solar plexus til hjerte
Tagget på: