I Tantraforum har vi en klar ide om, hvad tantra er. Det kan beskrives på mange måder, og fælles for dem alle er, at de åbner for nye måder at forstå seksualiteten på, fremfor at indsnævre billedet og forståelsen.
Under “Hvad er tantra?” finder du en række korte artikler, som udfolder nogle af de centrale definitioner på tantra. Vi håber, de vil være med til at åbne din bevidshed for nogle af tantraens muligheder.
Tantra er seksualitet omsat i den lodrette akse
Sådan lyder endnu en definition på tantra. For at forstå dette, må man kende Seksualitetens kors, som er en model, der først blev introduceret af Anne Sophie Jørgensen i “Lodret menneske i en vandret verden” fra 2003.
Seksualitetens kors afbilder to forskellige måder at omsætte energi på: en lodret og en vandret:
Den vandrette akse
Den vandrette akse er tæt knyttet til egoet, så her udspiller seksualiteten sig på egoets præmisser. Dette resulterer i polariseringer, som her kaldes ’romantikeren’ vs. ’pornografen’. Vi vil komme nærmere ind på disse i et senere tema. Her vil vi blot uddybe den vandrette akse generelt.
De fleste mennesker omsætter deres seksualitet i den vandrette akse. Dvs. at bredt, kulturelt set er det vore egoer eller jeger, der bestyrer seksualiteten. Det gør, at seksualiteten tages ind som en del af det, der skal bekræfte mig som adskilt fra andre. I den vandrette akse baserer seksualiteten sig på fantasi og projektion, hvor tændingen er meget afhængig af, hvad der foregår i tankerne og emotionerne. Det kan f.eks. vise sig ved, at man er nødt til at “spille” en bestemt film inde i sit hoved for at få lyst, eller at man ikke synes, man kan finde den mindste lyst frem, hvis ikke den emotionelle stemning er helt i top.
I den vandrette akse bliver seksualiteten og tændingen altså styret af jegets luner, og det kan være svært at få det seksuelle samarbejde til at blive så stabilt, at det bringer parterne ind i proces. Til gengæld kan det være ganske underholdende, når det jegmæssige klima er godt, og det er bestemt muligt at have et godt sexliv, selvom man udelukkende færdes i den vandrette akse.
Set fra et vandret synspunkt er det helt legitimt at sige: “I aften skal vi ikke dyrke sex, for jeg har ikke lyst”. Den går imidlertid ikke, hvis man gerne vil ind i en mere lodret strømmen med seksualiteten.
Den lodrette akse
Den lodrette akse afbilder en energiomsætning, som er baseret på nuet, nærvær, centrering, kraft og meditation. Den lodrette akse går fra bunden af energisystemet og til toppen. I bunden finder vi de instinktive kræfter: orgasmekraft & seksualitet, aggression, fødselskræfterne og kontakten til kroppens biologiske behov i det hele taget.
I toppen af energisystemet finder vi spiritualitet, meditation, kontakt til Gud, Selvet, universet eller hvilke ord, den enkelte nu kan forbinde sig med. I spændingsfeltet mellem top og bund findes nuet, og seksualiteten er en stadig strømmende flod, man kan vælge at træde ud i. Den er ikke en funktion, som det kræver særlige rekvisitter eller tankebaner at aktivere, den er bare en del af livets strøm gennem kroppen.
Set fra et lodret synspunkt ville man sige: “Jeg kan ikke mærke min lyst i dag, men jeg vælger at tage ud at bade i floden sammen med min partner alligevel”. Så vil erfaringen ofte være, at mødet kan åbne for lysten, selvom den måske ikke var der til at begynde med.
At gå fra vandret til lodret
Det helt overordnede projekt i tantra handler om at trække energi fra den vandrette akse ind i den lodrette. Som styrende proces kan dette lede forskellige tiltag med sig. Det kan f.eks. være at arbejde konfronterende med sin tendens til at afspænde energien i fantasi og projektion. Det kan indebære, efter en længere afdækkende proces omkring, hvad der er kernen i projektionsmønsteret, at man går helt ind i denne kerne og lader det transformere sig. Det kan også være en forpligtigelse overfor sig selv og partneren om dagligt at gøre noget, som nærer det lodrette: fx trække vejret i rygsøjlen eller centerlinien, træne nærvær i almindelige, praktiske situationer, meditere, opholde sig i naturen eller lade kroppen og stemmen få rum, hvor de kan udfolde sig frit.