Øvelser
Aggression er dybest set noget fysisk, der retter sig mod det fysiske – på en fysisk måde: det bruser i kroppen, man har lyst til at slå – på noget. Det er derfor godt at arbejde med aggressionen på den måde og desuden forbinde det med energimæssigt arbejde.
Her er en øvelse, der gør netop det. Du kan lave den alene eller sammen med din partner eller andre. Den virker måske lidt banal, men har faktisk god effekt.
Hvert step i øvelsen behøver kun at vare 5 minutter, så det kan klares i en frokostpause!
Forberedelse
1) Find et sted, hvor du kan arbejde uforstyrret. For de fleste er et sted i naturen det bedste. Det kan være ude i skoven, i haven eller på en øde strand.
2) Find noget, du kan slå på og noget, du kan slå med. Igen er naturens egne materialer bedst: en træstamme og en kæp eller en stor og en lille sten. Men det kan også være en gammel havestol og en økse.
Step 1
Du er stående, siddende eller liggende – luk øjnene og mediter:
- Gå op og ned i rygsøjlen på vejrtrækningen.
Du kan bruge rygsøjlen, det inderste af din krop eller centerlinjen – hvad der virker for dig. Du vælger selv, om du går op eller ned på indånding. Dette første punkt hjælper til at centrere og balancere – og til at komme i kontakt med dig selv. - Centrer i harachakra, mærk lyst til at slå, gøre skade, ødelægge.
Hvis du ikke kan mærke chakraet eller den form for lyst, så forestil dig at have lyst til den slags. Hvis du kan mærke, at din aggression har et andet udtryk, så mærk det. Her er der fokus på lysten. Det kan f.eks. være en fornøjelse over at smadre en bestemt ting eller en lille glæde over at sparke til nogen, du kender. - Centrer i jordpunktet, mærk lyst til at slå, gøre skade, ødelægge.
Samme som i harachakra. Her er der fokus på kraften. Det kan f.eks. være billeder af stormvejr, flammehav, frådende hav eller en vulkan i udbrud. Det kan også være et dyr eller en eventyrfigur.
Step 2
Begynd at slå løs!
Hvis det er svært at komme igang, f.eks. fordi du ikke kan mærke nogen lyst til at slå, så gør det alligevel. Forestil dig, at du er vred. Det kan sagtens komme af sig selv efter lidt tid.
Mens du slår, skal du bevare kontakten til harachakraet og jordpunktet, som du fandt i step 1.
Step 3
Gå tilbage i den stilling, du havde i step 1: stående, siddende eller liggende. Luk øjnene og mediter:
- Gå op og ned i rygsøjlen på vejrtrækningen.
Brug det første punkt til at lande ovenpå den fysiske udfoldelse. Gå videre, når åndedrættet er faldet til ro. - Centrer i harachakra, hvordan ser der ud nu?
Er der sket ændringer? Er det faldet mere til ro? Eller er der kommet noget frygt, usikkerhed, ked-af-det-hed? - Centrer i jordpunktet, hvordan ser der ud nu?
Er der sket ændringer? Har billedet forandret sig? Er det blevet bestyrket? Eller er der kommet noget frygt, usikkerhed, ked-af-det-hed?
Øvelsen kan laves hver eneste dag og flere gange i træk.