Hvad gør man, når man så har fundet et egnet tantrapartner-emne? I artiklen “7 trin til tantra-relationen” kan du læse om, hvordan opgaven kan gribes an. Her får du en meditationsøvelse, som hjælper jer til at afklare kontakten, og som f.eks. kan bruges en af de første gange, I mødes.

Sid over for hinanden.

  1. Fokuser på vejrtrækningen. Lad den langsomt falde til ro.
  2. Mærk dit harachakra. Opbyg en god fornemmelse af tilstanden her og nu.
  3. Ret nu opmærksomheden over mod partnerens harachakra eller forestil dig, at du energimæssigt ‘strækker dig over’ mod den andens hara. Læg mærke til, hvad der sker, når jeres energi møder hinanden. 
  4. Mærk dit hjertechakra. Opbyg en god fornemmelse af tilstanden her og nu.
  5. Ret opmærksomheden over mod partnerens hjertechakra eller forestil dig, at du energimæssigt ‘strækker dig over’ mod den andens hjerte. Læg mærke til, hvad der sker, når jeres energi møder hinanden. 
  6. Mærk din pineal. Opbyg en god fornemmelse af tilstanden her og nu.
  7. Ret opmærksomheden over mod partnerens pineal eller forestil dig, at du ‘energimæssigt strækker dig over’ mod den andens pineal. Læg mærke til, hvad der sker, når jeres energi møder hinanden. 

Bagefter deler I jeres oplevelse af øvelsen.

Der skal ikke komme noget bestemt ud af denne øvelse. Den handler om at afprøve kontakten og træne sin evne til at sanse, hvad der sker i et energimæssigt møde med et andet menneske.

Informationer om kontakten kan komme på mange måder. Nogle får billeder, nogle mærker en stemning eller en emotionel reaktion, andre kan fysisk mærke, at der sker en ændring. Man kan også opleve, at tankerne om den anden bliver klarere eller simpelthen sanse en energimæssig udveksling, som man ikke kan beskrive nærmere. Forsøg at lade oplevelserne være, som de er – det vigtige er at registrere dem uden at tolke eller vurdere efterfølgende.

Tantrapartner-testen