Sådan
Ved at tale om afslutning af deres forhold og på den måde bevidst have det med som et vilkår kom denne kvinde dybere ind i forholdet. Det sikrede dog ikke mod problemer, og parforholdets vanskeligheder gav hende trang til at droppe det hele. Fordi afslutningen hele tiden var en reel mulighed, måtte hun tænke tankerne helt til ende og træffe et bevidst valg.
“Når tingene var svære, især i den første tid, kunne jeg tage mig selv i at fantasere om, hvordan mit liv ville være uden forholdet. Jeg kunne sågar finde på at indrette min nye lejlighed,” fortæller denne kvinde, som i dag lever sammen med sin tantrapartner og deres fælles barn.
Hun og hendes mand havde helt fra begyndelsen af deres forhold talt om, at det ville slutte en dag.
“Det var anderledes at have afslutningen med i forholdet på den måde. På den ene side var det fedt. Der var ikke den følelse af, at nu smækker fælden på livstid. Der var hele tiden en vej ud. Men på den anden side var det skræmmende, for hvordan ville fremtiden så se ud? Det var ikke til at vide,” fortæller hun.
En bagdør ud af forholdet
Fantasien om egen lejlighed, hvor hun igen kunne bestemme det hele, blev en vej ud, men også en flugtvej. “Det blev min bagdør, når vi havde konflikter,” fortæller hun. “Så kunne jeg glide ind i tankerne om den kommende afslutning og sågar glæde mig – bare det snart stopper! Og det var jo noget, vi havde talt om – det var ikke på den måde forbudt”.
Men fordi tankerne blev tænkt til ende, kunne hun også mærke, hvad hun helst ville. Det blev især tydeligt, da parrets datter kom til verden. “Jeg kunne jo tydeligt mærke, hvor meget sorg det ville give for os alle tre, hvis vi skulle skilles. Og så måtte jeg jo tage mig sammen og kæmpe for forholdet og flytte mine grænser. Det var med til at modne mig”, fortæller kvinden.
Med tiden blev bagdøren lukket og forholdet på den måde styrket. Men afslutning var stadig en realitet, og det kunne være skræmmende at tænke på. Hvordan kunne man leve med det?
En drøm: 17 år
Tidligt i deres forhold havde kvinden en drøm, hvor hun får at vide, at forholdet vil vare i hvert fald i 17 år. “Jeg var gravid og havde puslet med tankerne om det med børn og afslutning på forholdet. Det var svært for mig at få til at hænge sammen, for jeg ville jo helst give mit barn en familie. Drømmen gav mig lidt ro, for til den tid ville hun jo være stor. Jeg ved selvfølgelig ikke, om drømmen får ret, men jeg oplevede det som et signal om, at tingene nok skal gå”, fortæller kvinden.
Drømmen gav følelsen af, at der er den tid, der er brug for, og med den oplevelse var det muligt for kvinden at have afslutningen på forholdet med i familielivet. “ Det giver en større glæde for det, som er lige nu. Det skal nydes. Tanken om afslutningen holder mig vågen, for jeg skal være parat til at klare mig selv, den dag det skulle blive nødvendigt,” understreger hun.
En helt anderledes tilgang end tidligere
Bevidstheden om afslutning er helt anderledes end i de forhold, kvinden tidligere har oplevet. “Tidligere gik det ud på at søge bekræftelse hele tiden som en sikkerhed for, at forholdet ikke skulle slutte. Tanker om afslutning blev undgået, men lå hele tiden som en skræmmende understrøm. Det var noget værre mudder,” fortæller hun.
Kvinden husker flere forhold, hvor afslutningen oplevedes som en barsk opvågnen fra en drøm: “Jeg husker især engang, hvor jeg nærmest havde glemt, hvem jeg var. Det var virkelig skræmmende. Det var, som om jeg lukkede øjnene i mine forhold, og jeg tror, at en stor del af det, der ikke skulle ses, handlede om relationens ophør.”
Kvinden oplever det som en forunderlig indsigt, hun har fået, at erkendelsen af forholdets afslutning i den grad kan styrke og berige det.
Det betyder ikke, at vanskelighederne forsvinder, siger hun: “Tingene bliver ikke som sådan lettere, der er stadig irritation over hans gamle kaffekopper og sure sokker. Men tingene står mere klart, og så er det alt andet lige langt nemmere at løse udfordringerne.