Æterisk energi - temaforside

 
Den æteriske energi er vores livskraft og afgørende for vores velbefindende. I vores forståelse af tantra har den en særlig betydning, fordi den viser en vej ind i sanselig, nærværende sex. Her handler sex mere om, hvordan kroppen opleves og hvordan energien strømmer end om hvilken film, der kører i hovedet.



Den æteriske energi er vibrerende, glitrende, strømmende. Den er tæt forbundet med kroppen og i sex inviteres vi til at sanse denne energi - den er vores dør ud af det psykologiske og mentale og ind i kroppen og væren.

At styrke den æteriske energi styrker også den seksuelle lyst. Og omvendt. Så hvis du har en stærk, strømmende æterisk energi, vil den seksuelle lyst føles som en naturlig del af dit væsen. Som en flod, du kan bade i, når timingen er til det.

Dette tema handler om at blive bevidst om og styrke den æteriske energi. Det kan synes som en indirekte vej til mere tantrisk sex, men det er det ikke. Ved at have fokus på det æteriske hjælper du tantraen ind i hverdagen og livet kan lettere strømme igennem dig.

God fornøjelse!